08. nov - 2018 -

Klar til 2019 !

Navn: Nicholas Møller-Hansen
Alder: 21 år
Position: Offensive Tackle
Højde: 1.88 m
Vægt: 140 kg
Erfaring: 3 år

Hvad kendetegner dig som spiller?
Som spiller vil jeg altid have mine brødres ryg, når vi går ind på banen.

Hvorfor spiller du i Triangle Razorbacks?
Jeg spiller i Razorbacks fordi det er en traditionsrig klub med et fantastisk sammenhold, og selvfølgelig fordi jeg vil vinde!

Dine forventninger til 2019?
Mine forventninger er helt sikkert, at vi får en Mermaid Bowl ring på vores fingrer.

Dine personlige mål for den kommende sæson?
Jeg forventer af mig selv at jeg kommer stærkere ind i sæsonen end i 2018, og at vores QB kan gå fra banen uden den mindste smule jord på sig.

Øvrige fritidsinteresser?
Jeg er ved at få en ny kærlighed til styrketræning, som jeg vil være mere engageret i fremover.

Favorit NFL hold?
Jeg holder med New York Giants, fordi jeg syntes, de var det bedste hold, da jeg begyndte til sporten og begyndte at følge NFL.

Yndlingsspiller i NFL?
Min yndlingsspiller må helt sikkert være Joe Thomas, der spillede for Cleveland Browns. Han spillede den samme position (som mig) og så havde han et fantastisk drive og et overblik over spillet, som jeg gerne vil have.

Din favoritholdkammerat gennem karrieren?
Ligesom de andre har jeg svært ved at nævne kun en, men en spiller som Steffen Denker har altid givet mig rigtig god modstand og gjort, at jeg spiller som jeg gør. Mikkel Hansen og Theis Bagnkop er også fantastisk, fordi de begge to hele tiden har troet på, at jeg kan spille med i den bedste liga og hjulpet mig med at blive bedre.