Razorbacks søger hele tiden kvindelige atleter, som er interesseret i konkurrencemæssige, læringsrige og atletiske oplevelser. Football kendskab er et plus – men ikke et krav. Det eneste krav er, at du gerne vil konkurrere og udvikle dine færdigheder. Vi har plads til ALLE kvindelige atleter. Er du lav, høj, langsom, hurtig, tyk eller tynd? I Amerikansk football er der plads til alle størrelser, da de forskellige positioner alle kræver noget forskelligt.

Hvorfor Razorbacks?
Razorbacks kvindehold blev dannet i 2018 men trods den unge alder er vi en sammentømret familie, der støtter og anerkender hinandens forskelligheder. Vi elsker at få nye engagerede spillere ind i truppen der i fællesskab kan gøre os alle bedre.

I Razorbacks har vi stor fokus på basale teknikker, spilforståelse og regler, da mange kommer uden kendskab til sporten. Vi elsker at have det sjovt og bruger weekender i ny og næ på hygge – om det er fællesspisning, brætspil eller en bytur

Du skal være fyldt 16 år for at spille på kvindeholdet – er du yngre, kan du spille på vores junior mixhold, indtil du når den rigtige alder. Og der er ingen alder for, hvor gammel man kan være – vi har i sporten kvinder, der er 50 år og opefter!

I Danmark har vi en nyoprettet kvindeliga, der stadig tager sine spæde skridt – her spiller vi imod Copenhagen Tomahawks, Aalborg 89ers og Århus Tigers.

Vi har også et samarbejde med tyske Hamborg Amazons, hvor niveauet er meget højere og mere kompetitivt – dette er det dog helt frivilligt, om man vil være en del af.

Der er 4 gratis prøvetræninger, og udstyr for begyndere kan lånes i klubben. Det eneste, du skal have med, er et par fodbold støvler (cleats), sportstøj og gå-på-mod.

Coaching staff:

Head Coach 
Carl Henrik Bielefeldt

Quarterback Coach 
Emil Blenker

Offensive Line Coach
Nicholas Møller

Wide Receiver Coach
Luna Schytz Wolf

Team Coordinator 
Luna Schytz Wolf

Head Coach:
Carl Henrik Bielefeldt

Kontakt:
chb@razorbacks.dk

Træningstider:

Sommer (28.03.23 – 08.10.23)
Tirsdag 19:00-21:00 (sammen med DS)

Vinter (23.10.23 – 24.03.24)
Søndag 16.30-18:30 (sammen med DS)

Vi træner i Aarhus (med Tigers og 89ers) sidste onsdag hver måned kl. 18.00-20.00 fra januar 2024.

Aldersgruppe:
+16

Sted:
Kirkebakken 9, 7120 Vejle Ø

Tilmeld dig holdet