28. nov - 2018 -

Johan er efter en kort pause (militærtjeneste) tilbage i Razorbacks.

Han er en talentfuld running back, som vi forventer os meget af i den kommende sæson.

Navn: Johan Bang Andersen
Alder: 21 år
Position: Running back
Højde: 173 cm
Vægt: 85 kg
Erfaring: 6 år

Hvad kendetegner dig som spiller?
Jeg elsker at spille fodbold og ligger meget energi i at udvikle mig som spiller, i form af træning og video. Da jeg er en lille gut, har jeg meget fokus på at udnytte min fart på banen.

Hvorfor spiller du for Triangle Razorbacks?
Jeg spiller for Razorbacks, fordi det er klubben jeg startede i, og det eneste danske hold jeg har spillet for. Jeg elsker det kammeratskab, vi har i klubben. Det er altid fedt at være til træning og andre arrangementer med klubben. Jeg er et stort konkurrencemenneske, og derfor er det også fedt at være del af en klub, der har succes.

Forventninger til 2019 sæsonen?
Jeg forventer helt klart, at vi igen kommer i Mermaid Bowl. Derudover forventer jeg også succes på europæisk plan.

Dit personlige mål?
Mit mål for sæsonen er at overgå fra den type spiller, der kommer ind når vi er foran og har overskud, til en spiller der gør en reel forskel. Jeg vil gerne kunne være en topspiller og kunne levere bedre resultater, end jeg har gjort sidste år.

Jeg spiller for Razorbacks, fordi det er klubben jeg startede i, og det eneste danske hold jeg har spillet for. Jeg elsker det kammeratskab, vi har i klubben. Det er altid fedt at være til træning og andre arrangementer med klubben. Jeg er et stort konkurrence menneske, og derfor er det også fedt at være del af en klub, der har succes.
Jeg går meget op i træning og laver meget styrkeløft, vægtløftning og sprints.

Favorit hold i NFL?
Mit yndlingshold i NFL er Houston Texans. Det skyldes udelukkende, at jeg synes Brian Cushing var verdens sejeste mand, da jeg startede med at spille.

Favorit NFL spiller?
Min yndlingsspiller er Brian Cushing. Han er retired nu, men da han spillede var han herre sej. En hårdfør spiller der altid var meget intens i sit spil.

Favorit holdkammerat gennem karrieren?
Der er mange, der er værd at nævne, men min bedste holdkammerat har været Magnus Vangsbo. Vangsbo introducerede mig til sporten, da vi gik i niende klasse. Siden da har vi brugt utallige timer på at løfte vægte, løbe og se fodbold sammen. Vi har altid været sparringspartnere, og han har altid været god til at motivere mig. Derudover vil jeg nævne Geoffrey Lewis. Jeg har lært så meget af at spille sammen med ham. Geoffrey Danger Lewis har altid været god til at få mig til at tro på mig selv og få mig til at give den ekstra gas – både på banen, og når vi har trænet sammen i Spinderiet – CrossFit i Vejle. Det værdsætter jeg meget.