23. okt - 2022 -

Vores U17 Landsholdsspillere flyver om et par timer hjem fra Finland med en flot sølvmedalje om halsen. Her venter i Københavns Lufthavn kl. 12.45 en velfortjent medalje-reception, organiseret af DAFF (Dansk Amerikansk Fodbold Forbund).

Efter et dansk win på 14-6 over Sverige i onsdags, blev det i går, lørdag d. 22. oktober, til en fuldstændig fantastisk finalekamp ved Nordiske Mesterskaber i Finland – en kamp, som ender 14-14 efter regulær spilletid, hvor Finland efter en vild overtime vinder kampen 20-14.

Det var en kamp, fuld af flot spil, interceptions og turnovers på begge sider af bolden. Der var enormt mange danske fans, der havde taget turen til Finland, især RAZOR FAMILY. Hele den spændende kamp igennem gav de danske fans en fantastisk opbakning til holdet.

Fra Razorbacks deltog 8 spillere – på medaljebilledet fra venstre forrest: Marcus Kornbech, Lucas Schmidt og Asger Riise, og bagerst fra venstre: Lucas Klünner, Abi Hadad, Frederik Brunghart, Euan Twiss og Oscar Westergaard.

Vi er stolte af at levere hele 8 spillere til det danske U17 Landshold i år, og faktisk ville det have været 9 spillere, hvis ikke Viktor Meisner havde brækket kravebenet inden mesterskabet. Vi håber, Viktor kommer stærkt igen til næste år. GO RAZOR!