Triangle Razorbacks Cheerleaders Historie

Triangle Razorbacks Cheerleaders historie startede en varm, sommerlig torsdag i 2014 på en af de lokale danseskoler. Et par tidligere cheerleader-holdkammerater var kommet på ideen om at starte et nyt hold, efter mange år uden cheerleading i Vejle.

De fik hurtigt samlet en del fra deres tidligere trup, men også en masse nye ansigter, som synes, at ideen om at danse med pompoms og lave vilde stunts var fed. Med et stort og stærkt hold på 19 piger var der masser af potentiale for fed pauseunderholdning for Triangle Razorbacks, hvorfor et samarbejde hurtigt kom op at stå.

Grundet lofthøjden på danseskolen var det dog især i vinterperioden svært for det det stadig forholdsvis nyetablerede hold at lave de større stunts, de ellers så gerne ville prøve kræfter med. De løsrev sig derfor i 2017 fra danseskolen og kom nu under Triangle Razorbacks-foreningens store vinger – og herfra gik det stærkt! Foruden det seniorhold, som allerede eksisterede, blev tre nye ungdomshold sat i verden, og på en enkelt sæson gik de fra at være 12 udøvere til at være 55.  Der blev investeret i fede, nye uniformer, for nu var cheerleaderne ikke kun pauseunderholdning, men blev en større del af ”Game Day”- setup’et og fik fast plads på den røde løbebane, der omkranser spillebanen. Her skulle de både danse og sørge for, at der altid er godt gang i publikum under hele kampen.

Men det var ikke kun Triangle Razorbacks, der havde et godt øje til byens cheerleadere. Der kom nemlig i 2018 og især i 2019 godt gang i eventopvisningerne. Vores ældste hold var nu fast inventar på sidelinjen til den danske finale i Amerikansk Football, nemlig Mermaid Bowl, men var også hyret ind til finalen i EM I kørestolsrugby, Venstres landsmøde, finale og semifinale i JM i boksning, pokalfinalen i basketball i Horsens, folkemødet i Vejle, og til optagelserne til sæson 2 af Xee’s TV-serie ‘Sunday’ sæson 2.

I 2019 udvidede cheerleader-afdelingen så igen. Denne gang med et stunt hold for dem, der gerne vil tage stunt-delen af cheerleadingen til et nyt og mere spændende niveau. Her er nemlig fuldt fokus på at komme højere, bredere og hurtigere op, ned og rundt.