11. dec - 2019 -

Navn
Benjamin Nørskov Kristoffersen

Alder
15 år.

Hvornår begyndte du med at spille AF, hvor længe har du spillet, og i hvilken klub/hold? 
Jeg startede med at spille amerikansk fodbold i Razorbacks da jeg var 9 år gammel, og jeg har spillet amerikansk fodbold i ca. 5 ¾ år.

Hvilken klubber har du spillet i?
Jeg har kun spillet for Triangle Razorbacks.

Hvorfor begyndt du at spille AF, og hvad er det der er mest fedt ved sporten?
Jeg begyndte til amerikansk fodbold på grund af mine forældre, som havde fundet en ny sport, og de syntes at det lød som en sport for mig, selvom vi ikke vidste noget som helst om sporten, på det tidspunkt. Jeg kom så til en prøvetræning hos Triangle Razorbacks, hvor jeg blev mødt med smil og gejst. Jeg prøvede nogle øvelser, inklusiv oklahoma drill, hvor jeg blev fanget af sporten og kontakten. Det var derfor jeg startede. Det fedeste ved sporten er helt klart, at være sammen med holdet, og den gejst der er ved sporten. Men det er selvfølgelig også fedt, med det adrenalin boost man får med sådan en kontaktsport.

Hvilken position(er) spiller du, og hvad kan du lide ved den/dem?
Jeg spiller mange forskellige positioner, men det er primært linebacker og runningback. Jeg syntes, at linebacker og runningback, er de to fedeste positioner man kan spille på banen. Grunden til at jeg syntes det, er at man får massere af kontakt, touchdowns og tacklinger. Det er noget af det, som gør at jeg syntes at sporten er sjov. Ud over linebacker og runningback spiller jeg også receiver, safety, cornerback, og mange positioner på special teams.

Har du andre roller i klubben?
Jeg er ikke kun spiller men også dommer, så jeg er nogle gange ude at dømme kampe og stævner rundt omkring. Jeg er også kæmpe stor fan af Triangle Razorbacks, og er der ved så mange NL kampe som jeg kan. Så jeg hjælper også en gang imellem ved NL kampene som chain, bolddreng og vand dreng.

Hvad er dine top fem oplevelser i sporten?

  1. Mit første touchdown, som jeg scorede ved det sidste stævne i min første sæson i Sverige.
  2. Et big hit på en modstander, som blev ved med at svine mig og mine holdkammerater til, og tacklingen fik ham til at være stille resten af kampen.
  3. Den første mermaid bowl jeg var til, hvor Triangle Razorbacks lavede en comeback sejr over Søllerød Gold Diggers.
  4. En game winning interception i en kamp mod Aarhus Tigers i slutningen af kampen, hvorefter vi kunne tage knæ og lade tiden løbe ud.
  5. Min første sejr på u16 som ovenikøbet var på hjemmebane, og jeg blev kåret som kampens MVP.

Hvorfor skal andre komme og prøve sporten?
Fordi at det er noget helt anderledes. Jeg har gået til mange sportsgrene, men ingen har fanget mig som amerikansk fodbold. Sporten er fantastisk, på grund af, at man lære så mange nye mennesker at kende. Man får også et fantastisk forhold med sine holdkammerater, og det kan være ligemeget, om du er stor, lille, tyk eller tynd, sporten er for alle. Og selvom sporten ser voldsom eller underligt ud, er det rent faktisk også en gentlemansport.

Yndlings NFL og college hold?
Mit yndlings NFL hold er Green Bay Packers, og det har det været i 4 år nu. Det er fordi, at de har mange spillere jeg godt kan lide, men også fordi, at det er det eneste hold der er ejet af folket.
I College har jeg ikke rigtig et yndlingshold og jeg følger ikke rigtig med i det, men jeg er
begyndt at følge en lille smule med, og en af mine holdkammerater/venner har samtidig fået
mig til at holde lidt med Ohio State Buckeyes.

Hvad er din største AF drøm?
Min største amerikansk fodbold drøm er ligesom mange andre at komme i NFL en dag. Der er en stor drøm, og det er noget jeg kæmper for. Der er
måske ikke stor sandsynlighed for det, men jeg bliver ved med at forfølge min drøm, og så håber jeg en dag, at den går i opfyldelse.

Er der andre i familien der spiller AF?
Min far spiller RB på Razorbacks NL hold, og min søster spillede RB og LB på vores U14 hold, men hun holder pause fra football, da hun er i efterskole.