07. mar - 2019 -

Med stor tilgang over vinteren, gik U19 holdet i træningslejr over weekenden med fokus rettet imod toppen af ligaen i 2019.

Med april lige på trapperne nærmer 2019 sæsonen sig drastisk for Razorbacks U19 hold. Spillerne og trænerne har arbejdet hårdt igennem vinteren på at blive klar til den nye sæson og holdets jagt i mod at etablere sig i toppen af den danske U19 række.

Men denne succes og målsætning er ikke kommet af sig selv. Siden 2017 har U19 set stigende tilgang af spillere og trænere, som med klubbens støtte i ryggen har hjulpet holdet til at genopbygge et stærkt fundament, der i 2019 skal bæres af en rutineret spiller trup og erfarne trænere. Med tilgang af Mathias Torp og Niko Lester på koordinator positionerne i 2018, ser holdet frem til at læne på deres rutineret erfaring.
Holdet har også set tilgang af flere U19 landsholdsspillere som f.eks. Mads Bruun fra Herning Hawks, der sammen med de andre nye spillere ser frem til at få muligheden for at blive ved med lære og blive udfordret i deres forberedelser til at rykke op til senior niveauet efter deres U19 år er slut.

Head Coach Mike Clausen udtaler: “Det bliver godt at komme ud og spille kampe igen og se spillerne nyde den glæde som denne fantaktiske sport byder på. Vi er kommet lagt med det arbejde alle har lagt i det her hold og jeg kan ikke være mere taknemmelig til alle dem der har været en del af det. Siden vi startede genopbygningen af holdet i 2017 har vi set stille og rolig fremgang og i 2019 skal vi ligge det hele sammen!”

Følg Razorbacks U19 hold igennem deres jagt imod toppen på Razorbacks hjemmeside og Facebook!