01. dec - 2018 -

Hellmann er den ene (og rolige) part af Dupont & Dupont – også kaldet tvillingerne fra Herning.
En lun afbalanceret jyde og taktisk dygtig spiller, der altid er til træning og klar til at ofre sig i holdets tjeneste.

Navn: Jonas Hellmann Petterson
Alder: 27 år
Position: LB
Højde: 178 cm
Vægt: 102 kg
Erfaring: 8 år

Hvad kendetegner dig som spiller?
Jeg er en spiller, som altid kæmper, uanset hvad der står på tavlen. Jeg vil gøre alt for at være så meget på banen som muligt uanset position. Derudover er jeg en taktisk klog spiller, som altid kan min playbook.

Hvorfor spiller du for Triangle Razorbacks?
Razorbacks er for mig min 2. familie. Jeg elsker at træde ud på både træningsbanen og stadion side om side med mine brødre, og give den max gas.
Hvad er dine forventninger til sæsonen 2019?
Nummer 1 i DK, og at vi bider fra os i Europa.
Hvad er dit eget personlige mål?
At forbedre mig selv som spiller og som holdspiller.

Øvrige fritidsinteresser?
Konditions- og styrketræning alle ugens dage samt diverse ingeniørkunstskaber.

Favorit NFL hold?
Dallas Cowboys.
Fordi… Cheerleaders – og så har deres kampe altid været underholdende at se.

Favorit NFL spiller?
Aaron Donald.
Der er ingen hold i NFL der kan styrre ham, selvom han er en af de mindste d-lines i ligaen.

Favorit holdkammerat gennem karrieren?
Uden tvivl Mathias Reimer, da vi altid har fulgtes ad siden min 2. sæson i Hawks AFC Herning, både in-season og i offseason i træningscentret. Og så er det bare federe at træne sammen med en, man er stærkere end!